+ 15.000 besøgende


Lammefjordscup 29/12-2011 29-12-2011

Rent bord i fårevejle

Årets sidste aktivitet, bestod af en dejlig tur til fårevejle for at spille i dragsholm fritidscenters lækre indendørshal. Som altid var vi 3 hold afsted fordelt i 2 puljer.

Kort fortalt lykkedes det kun Frem 2 at gå videre til semifinalerne, da frem 1 i puljespillet havde været lidt uheldige i nogle afgørende kampe, mod et sammensat sponsorhold fra Asnæs, og Frem 3 ikke rigtigt fik det ud af det de godt kunne. Der skal dog nævnes at Frem 3 tabte 3-2 til stævnets bedste modstander, og at bolden var 10 cm fra stregen da fløjten lød. Virkeligt flot kamp. Derudover tabte Frem 1 den afgørende kamp, hvor nogle ikke dømte frispark tippede kampen til den anden ende.

Frem 2 som bestod af : Vleron, Oscar Emil, Thomas E, Fredrik og Asger gik dog hele vejen. Højdepunktet var en semifinale mod Team Home Asnæs, som indtil da havde fejet alle modstandere af bordet. Efter 4 min stod den 4-0 tl Frem på et vanvittigt flot presspil, hvor modstanderes slet ikke fik ro til at spille det spil de havde spillet de foregående kampe. Finalesejren på 2-1 blev hevet hjem på klogt fodboldspil, mod en god modstander, og hovedpræmien kan ses på billedet til højre, en præmie som klart distancerer de blik medaljer flere stævner tilbyder.
Indestævne i Ringsted 16/12-2011 17-12-2011

Godt begyndt, men ikke fuldendt.

3 hold a 4 spillere tog afsted til Ringsted denne morgen for at deltage i et stævne, med 8 puljer af 8 hold.

Bk Frem 1 bestod af: Hamid, Thomas, Hasan og Julius, som gjorde rent bord i puljen, spillede noget fornuftigt indendørs i forhold til vores nye koncept, og vandt alle 4 kampe overbevisende. I kvartfinalen mødte de Herfølge, men vores niveau fra de foregående kampe blev ikke rigtigt vist, og dermed sluttede stævnet med et alt for stort nederlag.

Bk Frem 2 bestod af: Laust, Dia, Andreas og Mikail, og dette usammenspillede hold gjorde det over alt forventing. De vandt deres 2 første puljekampe via fornuftigt spil, men tabte dog kampen mod ligeledes suveræne HUI, og sluttede dermed på en 2 plads i puljen, hvor kun nummer 1 gik videre.

Bk Frem 3 som bestod af: Fredrik,Vleron, Asger og David. Der blev lagt ud mod 3,erne med virkeligt flot indendørsspil, en kamp i total kontrol. I den næste kamp mod Dragør kom vi skidt igang, og på trods af langt flere evner fik vi et frustrerende nederlag. Spillet blev løftet i den anden kamp mod 3,erne, men de fik et straffe i sidste sekund, og udlignede til 2-2. Den afgørende kamp mod Dragør blev tabt 4-3, i en kamp hvor 2 vidt forskellige spillestile mødtes, men fodbolden tabte.

Generelt var det en pæn dag i Ringsted. Stævnet var godt planlagt, der var gode dommere til stede, og med lidt mere koldblodighed ville vi også trække det længste strå i de afgørende kampe. Vores nye setup indendørs skal nok komme til at fungere, og drengene gør store fremskridt hver gang, og har generelt bolden langt mere end modstanderne.
Frem- AB 15/12-2011 15-12-2011
Indendørskampe med AB denne dag. Ny spillestil og forskellige sammensætninger af hold blev afprøvet denne dag.
Slutspil i fodboldfabrikken 4/12-2011 04-12-2011

Slutspil

Til slutspillet i fodboldfabrikken havde vi kvalificeret 2 hold. Disse hold bestod af hver 4 spillere, og drengene ønskede ikke at benytte sig af tilbuddet om at have flere spillere med, men selv klare tingene. Dagen startede med at de 16 hold blev præsenteret et ad gangen, og at de løb ind på banen med musik og røgmaskine som ledsagere.

Kort fortalt så manglede Frem 1 et enkelt mål, så havde de været videre til kvartfinalerne. Frem 2 startede med at tabe de 2 første kampe og så var humøret røget sig en tur, hvilket gjorde at de aldrig fik udfoldet deres potentiale i denne turnering. Så man på holdene der var med til slutspillet denne dag, kunne man se en samling af de bedste teknikere fra 01 årgangen på sjælland, og deriblandt var der 2 Fremhold som gjorde en god figur.

Ref: Anders

NB: Videoen til højre er optaget af BSV
Indestævne i Taastrup 3/12-2011 03-12-2011

Vi viste for lidt

Frem 1 –AB 1
Der var kamp til stregen i dagens første kamp. Frem lagde hårdt ud med scoring efter 30 sekunder. Herefter fik AB kørt deres langskudsmaskine i stilling og kom hermed foran med 1-2. Det rettede vi dog op på igen med et par mål til sat ind af Imberja. 3-2 til Frem blev resultatet.

Fix – Frem 1
Det siges, at godt begynd er halvt fuldendt. Det holdt imidlertid ikke mod Fix. Vi bragte os foran 0-2 og havde også overtaget i meget af kampen. Vi fik dog et par flade (bolde) af Fix, som gik i vores net mod slutningen, således at kampen endte uafgjort 2-2.

Frem 1- Glostrup
Frem lægger fint ud, men alligevej bliver det Glostrup der får første scoring. Hen mod kampens slutning gør Vleron det dog til 1-1, som bliver kampens resultat. Frem har kontrol med bolden det meste af kampen, men kommer igennem til få afslutninger.

AB 2 – Frem 2
Frem 2 lægger ligeledes ud med at møde AB (2) og endnu engang kunne vi glæde os over at komme sejrrigt ud af et møde med AB. Hasan lykkedes i løbet af dagen flere fine assists, som blev omsat til mål af medspillerne. Den første faldt i denne kamp, hvor en flad pasning forbi målmanden og lige i fødderne til Thomas blev omsat til mål. Hamid samt en AB’er scorede ligeledes så kampen endte 1-2.

Løverne – Frem2
Frem lægger bedst ud og kommer foran 0-2. Herefter vågner løverne op til dåd og vi mister overtaget. Løverne kommer op på 2-2. Asger er dog i hopla og scorer et par gange, men bl.a. under lidt tumult foran vores mål får løverne scoret igen bliver kampen fløjtet af med slutresultatet 4-3 til løverne.

Hvepsene – Frem 2
Denne kamp bliver aldrig rigtig spændende. Frem spiller godt sammen og styrer kampen. Vi vinder 1-4.

”Semifinale/mellemrunde:”

Frem 2 – RB06
En velspillende Sixten har mange gange været et plus for Frem, men denne dag var det et minus et par gange. Frem trængte igennem til få afslutninger, og slap RB06 igennem til scoring 4 gange. 0-4 blev resultatet.

Frem 2 – Fix
Frem viste periodevist fint kombinationsspil, men det var overvejende en hektisk kamp, hvor begge hold forsvarede sig bravt. Fix løb af med en 1-2 sejr.

Ref: Klaus

Frem 3 spillede senere på aftenen i B rækken. Selvom de vandt den første kamp 2-0, endnu engang mod AB, var spillet langt fra kønt og lignede en febrilsk gang risengrød. Alligevel vandt vi også de 2 næste kampe, mest af alt fordi vores spillere var bedre, og kun i en enkelt kamp lignede det noget man kan kalde indendørs.

I semifinalen stod den på Fremad Amager, og skønt vi var ved at løbe tør for kræfter, var det alligevel en skuffelse at vi ikke kunne slå et hold der ikke spillede fodbold, men stod på egen banehalvdel og sparkede bolden væk. Desværre var det nok til at vi tabte 1-0, for vi havde selv meget få afslutninger og spillede uden initiativ.

Derefter stod den på Bronzekamp mod Gladsaxe Hero 1 som i dagens anledning havde lagt deres 1 hold i B rækken, og ladet gæster udefra spille i A rækken. Denne kamp blev tabt 4-0 og der kan ikke pilles ved vores engagement, blot var klokken 19 om aftenen, og 3 spillere havde tidligere på dagen spillet 7 mands kamp.

Min egenpersonlige kommentar til dagen var at alle 3 hold viste for lidt, at stævnet var en stor skuffelse i forhold til sidste år rent organisatorisk, og at jeg var meget træt da jeg kom hjem efter at have tilbragt mere end 8 timer i Gladsaxes haller. Derudover ses der tydeligt vi ikke har trænet indendørs i år, noget der bliver taget hånd om nu så vi kan finde sidste års høje niveau frem.

Ref: Anders
Indestævne i Fodboldfabrikken 27/11-2011 27-11-2011

2 ud af 3

3 hold deltog denne dag til et stævne i fodboldfabrikken. Desværre havde vi et enkelt afbud på hold 3, men det ændrede ellers ikke på et godt indtryk. Hold 1 sluttede som nummer 2 i deres pulje og gik dermed videre til semifinalen. Frem 3 var i samme pulje hvor det blev til en 3 plads, og kun små marginaler afholdt dem fra at gå videre til semifinalerne. Frem 2 vandt deres pulje uden at afgive point, men måtte i semifinalen bøje sig mod et godt fightende Frem 1 hold, som snuppede finalepladsen med 3-2.

Den blev desværre tabt med et enkelt mål til AB, i en kamp hvor vi havde muligheden for at trække fra noget før.

Dermed har vi kvalificeret 2 af holdene til slutspil næste søndag. Ovenikøbet blev Imberja kåret til finalens bedste spiller. Flot drenge.
Indestævne i Taastrup 12/11-2011 14-11-2011

2 puljevindere gjorde ikke arbejdet færdigt

Flot kombinationsspil af Frem 1
Jubel og skuffelse på samme billede, i en tæt kamp.
Dommerne tillod glidende tacklinger og hårdt spil.
Hold 3 i hård kamp på midten
Hold 1 bestod til dette stævne af: Hasan, Imberja, David og Asger… Og det skulle vise sig at være en stærk og hårdtarbejdende konstellation.

 De første 2 kampe blev vundet 1 – 0 og 2 – 1. Spillet var ikke flydende, men der blev fightet til den helt store guldmedalje, og modstanderne kunne ikke modstå drengenes hårde pres. 2 sejre og kvartfinalen var i hus.

I den sidste puljekamp mod Tåstrup FC 1 var det førstepladsen i puljen og den direkte semifinaleplads der var på spil. Holdet viste i denne kamp virkelig flot spil. Hårdt pres og kløgtig boldomgang gav en sikker 4 – 1 sejr.

I semifinalen ventede B93, og kampen blev ligeså hård som forventet. Begge hold lagde ud med aggressivt presspil, hvor modstanderne ikke blev levnet plads til kombinationsspil. Frem kom flot foran, men fandt desværre ikke det flotte spil fra den sidste puljekamp igen. B93 var fysisk en tand foran og vandt, lidt ufortjent, en meget lige kamp, der dog tippede mest til vores side.

Holdet havde stor ære af hele stævnet, men det havde dog været fuldt fortjent at se dem i finalen.

Ref: Morten


Bk Frem 2 bestod denne dag af Oscar, Hamid, Bror, Vleron og Fredrik.

Holdet lagde lidt rustent ud mod B 93, i en kamp som burde have givet alle 3 point, men hvor vi lige skulle igang, og kampen derfor endte uafgjort.

Derefter stod den på et gensyn med RB 1906, et hold som blev nummer 6 til sidste års ABC cup, og som er blevet suppleret med vores tidligere spiller Sixten.  Kampen blev en tæt kamp som vi vandt 3-2 efter flot offensivt spil, mens det defensive var knapt så godt.

Derefter stod den på sidste års vindere Ajax i den sidste puljekamp, en kamp der ville afgøre vores videre forløb. Igen var det offensive spil rigtigt godt, mens Ajax kom for let til deres mål. VI vandt 3-2, og havde dermed vundet stævnets måske sværeste pulje.

Derefter stod den på en knald eller fald kamp igen, denne gang mod et B 93 som havde en klar taktik klar, nemlig at sparke bolden op mod deres angriber hver gang de kom i nærheden af den. Denne opskrift gav en ufortjent sejr på 3-2. Forinden havde Vleron og Hamid scoret på flotte langskud, mens modstanderen havde skrabet bolden ind over stregen på et rent ishockey mål. Alt kan dog ske i disse knald eller fald kampe, og det skete da også denne dag.

Ref: Anders
Frem viste sig straks som et væsentligt hurtigere og mere teknisk hold end Skovshoved-drengene. Thomas var i hopla denne dag foran Skovshoveds mål og scorede 5 gange i løbet af de første 4 minutter. Laust fulgte op med et mål til kampens endelige resultat. 6-0 til Frem.

Med optimismen i top efter første kamp var det tid til HBB og de var gode til at erobre bolden og sende langskud afsted. Efter nogle minutter har de sendt 3 lange i vores mål. Vi får presset lidt igen og Laust har et par gode skud uden der dog bliver scoret. HBB sætter sig imidlertid på det meste. Frem kan ikke rigtig komme til flere chancer, hvorimod HBB sender flere bolde i vores net. Slutfacit bliver som i første kamp, men denne gang i modstanderrens favør. HBB vinder 0-6.

Kampen mod KB starter jævnbyrdigt. KB kommer dog først med scoringer til 0-2. Mikail scorer for Frem til 1-2. Herefter løber KB fra os og kommer på 1-4. I løbet af kampens sidste par minutter kommer Frem stærkt igen og får overtaget i kampen. Tiden er imidlertid imod os og vi slutter med et 3-4 nederlag.

Ref: Klaus

Stævne på fodboldfabrikken 14/5-2011 14-05-2011
3 Fremhold var inviteret til stævne i fodboldfabrikken, og derudover mødte 2xBSV, 2xBirkerød, Vestia, Taarnby og AB op, til kamp på de små baner på bander, hvor man spillede 4 mod 4.

Holdene var inddelt i 2 puljer a 5, hvoraf de 4 bedste i hver ville gå til kvarfinale. Kampene varede 2x3 min.

3 Fremhold gik til kvartfinalerne, 2 hold mod hinanden i den ene, og det lykkedes det ene hold at slutte som nummer 3, efter at have tabt semifinalen på amerikansk straffespark mod BSV, noget vi ikke har prøvet før.

Ellers var det et stævne hvor de tekniske evner var afgørende for succes eler ej, og det var også de hold som mestrede dette som klarede sig bedst. Når vi med vores store trup deltager med 3 hold i sådan turnering, må det siges at være en succes at alle holdene klarede sig ganske pænt. Det kunne også være interessant hvis der i fodboldfabrikkens fine rammer blev spillet en turnering som denne hvor det var 3 mod 3.
Indestævne i Ganløse 26/2-2011 27-02-2011

Så var det sæsonens sidste indestævne og det skulle løbe af stabelen i Ganløse Hallen. Første kamp skulle fløjtes i gang kl. 15.09, så morgentræthed burde ikke blive et problem denne dag.

 BK Frem stillede op med to hold:

BK Frem 1: Julius, Imberja, Kasper, Asger og Thomas E.

BK Frem 2: Bror, Fredrik, Sixten, Vleron og Oscar E.

Frem 1 - CIK Sørøver

Frem 1 skulle først i aktion og det var mod CIK Sørøver (jo, det hedder de).  Vi lægger ud med at være noget passive og bliver presset i defensiven. Nogle upræcise afleveringer havner lige i fødderne på modstanderne der relativt let får disse omsat til mål. Halvt inde i kampen er stillingen 0-3. Nu får Frem imidlertid mobiliseret nogle angreb og får også et enkelt mål. Kampen ender dog 1-5 til sørøverne.

Nu skulle Frem 2 spille mod BK Skjold. Skjold er imidlertid ikke dukket op til stævnet. I stedet bliver der lavet om på spilleplanen, således at alle holdene i Frem 2’s pulje spiller to gange mod hinanden. Frem 2 bliver derfor siddende på bænken en stund endnu.

Hillerød GI – Frem 1

Vi er denne gang godt nok med i kampen, men må stadig indkassere nogle mål som følge af, at vi smider nogle bolde væk. Imberja får lavet vores ene mål i en kamp der ender 4-1 til Hillerød.

Frem 2 – Tåstrup

Så blev det endelig Frem 2’s tur. Oscar Emil lader til at være i fin form i dag og giver lige Tåstrup et halv minuts tid før han sætter dagens første mål ind. Herefter lykkes det for Tåstrup at komme igen til stillingen 1-1, men herefter lukker Frem ikke flere mål ind i den kamp idet bl.a. Bror gør god figur på målstregen. Vi har godt styr på kampen og alle er godt med i spillet og de mål vi laver. Flere langskud går i kassen og vi vinder kampen 4-1.

Frem 2 – Tåstrup (igen)

Så er det anden kamp mod Tåstrup. Det samme mønster går igen. Vi har nu læst modstanderen, leverer en fin holdindsats og kører ubesværet en 6-0 sejr hjem.

Frem 1 – Sorø

Frem 1 og Sorø ser de første par minutter hinanden lidt an og der bliver presset på i begge ender. Et skud på mål returnerer til Julius der eksekverer til 1-0 til Frem. Herefter sætter Sorø sig mest på kampen og det ender med det ene mål til Frem mod 6 til Sorø.

Frem 2 – Ajax

Ajax er en spændende modstander med spillere der både løber hurtigt samt dribler og skyder godt. Vi kommer dog godt i gang og bringer os på 2-0. Oscar Emil og Bror passer skiftevis på fortrinlig vis vores mål. Oscar Emil afværger et langskud flot med hovedet og Bror udviser stor smidighed ved gentagne gange næsten at være ude i split for at parere bolde.  Et enkelt mål indkasserer vi undervejs. Herefter var det en fornøjelse at se, hvordan Frem mod så godt et hold som Ajax, med flot sammenspil og præcise afleveringer formår stille og roligt at få den ene bold efter den anden i mål. En enkelt gang må publikum lige holde vejret: Sixten løber alene mod Ajax’ mål og målmanden vælger at gå ud i Sixten som lopper bolden i en stor bue over målmanden til publikums åndeløse spænding.  Efter sekunders venten sætter tyngdekraften ind og bolden påbegynder sin nedstigning og ender i Ajax’ netmasker – naturligvis. Super 5-1 sejr til Frem.

Husum – Frem 1

Disse hold ser nogenlunde jævnbyrdige ud og kampen bølger frem og tilbage uden at nogen for alvor sætter sig på kampen. Husum får i løbet af kampen lidt overtag og får nogle bolde i mål. Kasper giver opvisning undervejs, hvor han løbende på fløjen jonglerer med bolden på hovedet 4-5 gange før han tager den ned til fødderne. Resultat: 3-0 til Husum. Point til Kasper for det kunstneriske udtryk.

Frem 2 – Ajax (igen)

Nu ville Ajax gerne have revanche og det fik de. Ajax virkede meget tændte i denne kamp og Frem kom aldrig helt i gang. Cifrene blev de samme som ved første møde, men denne gang i Ajax’ favør.

Frem 2 – Dragør

Tilbage til den velafprøvede opskrift. Oscar Emil og Bror skiftes til at holde buret rent. Frem sætter dagsordenen i kampen og vinder 3-0. Endnu engang et fint sammenspil på holdet. Sidste mål starter med et præcist fladt indlæg fra fløjen leveret af Fredrik, hvorefter Vleron sætter den i kassen med hælen. 

Frem 2 – Dragør (igen)

Dragør lignede nu også nogen der gerne ville have revanche. Der var flere faretruende situationer foran Frems mål der dog for det meste blev afværget ved fælles indsats. Til sidst løb vi dog fra dem med en 3-1 sejr og vi var i semifinalen.

Semifinale: Frem 2 – Husum

Lidt inde i kampen sætter Fredrik det første mål ind og optimismen blandt Frem-forældrene på tilskuerrækkerne stiger. Herefter presser Frem godt på. Husum har få angreb, men står godt i forsvaret. Undervejs i kampen er der små svipsere som imidlertid kommer til at koste nogle mål i Frems ende. Husum ender med at løbe af med sejren. 1-3.

Bronzekamp: Frem 2 – Ajax (igen, igen)

Foreløbig hedder dagens statistik for disse to hold 5-1 og 1-5, så det er med stor spænding at denne kamp fløjtes i gang. Frem har indenfor kort tid både et skud på overliggeren og på stolpen. Herefter tager Ajax til genmæle og scorer til 0-1 og siden til 0-2. Trætheden ses nu også hos begge hold efter mange kampe. Frem vender dog tilbage i offensiven og bringer kampen på 2-2 i den ordinære spilletid.  I forlænget spilletid ender Vleron med at sætte det afgørende mål ind, således at Frem vinder 3-2.

Tillykke med medaljen.

Klaus

Indestævne i Ganløse 26/2-1011 26-02-2011
Ref følger..
Indendørskampe mod AB 3/2-2011 04-02-2011
AB var idag inviteret til valbyhallen, hvilket gav 2 timers seværdige fodbold og en mase flot spil fra vores side af alle mand
Indestævne i Rosenhøj 30/1-2011 30-01-2011
Ref følger...
Indendørskampe mod Vestia, BK Fix og BSV. 27-01-2011
Træningskampene idag var lidt opdelte, hvor 8 af vores drenge tog imod Vestia og BK Fix, og 8 andre som tog imod en formidabel modstander i BSV.

Alt i alt gav disse 3 hold os nogle underholdende kampe.
Indendørskampe mod HIK-1 20-01-2011
10 Fremdrenge spillede idag 2 timers indefodbold mod HIK. Kampene foregik i et meget højt tempo, og med mange varierede pladser.
Indestævne i Taarup Paarup 15/11-2011 15-01-2011
 5  minutters kampe med rullende ur er lidt anderledes end vi er vant til.

Kl. 12 skullel det første BK Frem hold i kamp. Det var en pulje bestående af Kerteminde, Korup, B.B.B. og O.K.S. Holdet BK Frem 3 består af Sixten, Vleron, Frederik, Oscar Emil og Bror. Første kamp er mod Kerteminde, og fra start lægger Frem pres på Kerteminde. Meget af spillet foregår da også på Kertemindes banehalvdel men desværre uden at vi får scoret. Som tiden skrider frem får Kerteminde vendt presset og har bedre held mod mål. Kampen resulterer i et mål til Kerteminde og nul til os. Næste modstander er O.K.S. og igen presses der hårdt mod Frem's mål, men vi kæmper og spiller udemærket, men igen var marginalerne imod os. O.K.S. bringer sig 1-0 men vi får udlignet. Til sidst får O.K.S. scoret til slutresultatet 2-1. I tredie kamp får vi vendt den negative stime og styrer suverænt kampen mod Korup, som ender med 4-0 til Frem. Selvom løbet var kørt var sidste kamp en meget intens og velspillet kamp, som dog endte uafgjort 1-1 resulterende i at BK Frem 3 røg ud af puljeturneringen.

En lille time senere er det BK Frem 2 til at give revanche. Holdet består af Yusuf, Julius, Mikail og Daniel. Øvrige hold i puljen var Marienlyst, OKS Team BW og endelig Kerteminde. Igen kæmper Frem stort og lægger godt ud, men Marienlyst får stille og roligt overtaget og vinder 0-3. Næste kamp mod O.K.S. var modstanderne får hårde. Resultatet var helt fortjent 3-0 til O.K.S. Næste kamp er mod Team BW. Igen er det forholdsvis lige, dog med en anelse overtag til Team BW i en kamp som Frem taber med 0-2. Sidste kamp er mod Kerteminde. Frem lægger rigtig godt ud og kommer foran med 1-0. Desværre får Kerteminde ganske ufortjent udlignet til 1-1 i slutningen af kampen.

Sidste hold i kamp er Frem 1 bestående af Laust, Asger, Kasper og David. Modstanderne i deres pulje var Bredballe, O.K.S, T.P.I. og Nyborg. Første kamp var mod Bredballe som pressede hårdt og vandt første kamp 3-0. Næste kamp spillede BK Frem mod Nyborg og spillet var generelt mere lige og resultatet var også kun en kneben sejr til Nyborg på 2-1. Dernæst var turen kommet til T.P.I og her viste Frem for alvor tænder med imponerende flot sammenspil og to målsat ind af Laust og David med et imponerende flot indsats fra Kasper som pressede hårdt i forsvaret og resultatet blev da også 4-0 til Frem. Sidste kamp var mod O.K.S. og her fortsatte Frem de flotte takter og vandt kampen med 2-0 med bl.a. et straffesparksmål sat ind af Kasper efter at en forsvarer måtte tage hånden til hjælp for at redde et flot skud fra Kasper selv. En flot puljeturnering af BK Frem 2, som pointmæssigt var det BK Frem-hold der formåede at komme længst i TPI Umbro Cup 2011.
 
Ref : Nels

Zebracup i Køge 9/1-2011 09-01-2011
2 jævnbyrdige fremhold var idag til stævne i Køge.

Ingen af holdene kom videre fra puljerne, men gjorde et stærkt indtryk til stævnet. Bla blev det til sejre over Dragør og Hvidovre 1, men også et utroligt nederlag mod Fremad Valby på 1-0, i en kamp som foregik totalt på Frems præmisser, dog uden at vi kunne score selvom modstanderen var 3 mand i 2 min.

Samitidigt kunne man også se at flere af drengene havde spillet ABC cup dagen før, og derfor var spillet mere end godkendt denne dag, hvor en del stærke hold var tilstede.


ABC- Cup 8/1-2011 09-01-2011
Hold 1 : 
Lørdag morgen var Imberja, Kasper, Thomas Emil, Asger og Magnus stået tidligt op for at være klar til ABC cup.
 
Første modstander var Gladsaxe Hero og de virkede noget mere morgenfriske end Frem'erne, og satte sig på en stor del af kampen og havde ligeledes skarphed til at få bolden i nettet. Efter en lidt overrumplende start på dagen gik vi fra denne første kamp med et slutresultat på 7-1 til Galdsaxe. Asger stod for vores ene mål.
 
Næste modstander var Hørsholm, HUI. Vi burde nok kunne matche dette hold, men bl.a. pga. nogle uheldige tab af bolden foran vores eget mål lykkes det for Hørsholm at få flere scoringer ind end vi formår at lave i modsatte ende. Kampen ender 5-2 til Hørsholm.
 
Næste - og skal det vise sig, sidste - modstander var Hornbæk1. Dagen er nu mere fremskreden og Frem holdet er vågnet op til dåd. Denne kamp bliver ligefrem spændende. Frem får efterhånden lukket op for deres spil og går helhjertet til sagen. På trods af indsatsen løber Hornbæk af med sejren med en 3-2 sejr. Kasper giver dem kamp til stregen og sætter de to Frem mål ind.

Ref : Klaus

Hold 2 : 


48 hold, fordelt i 12 puljer, var tilmeldt 01-rækken i dette fornemt arrangeret kæmpestævne i Roskilde-hallerne. Mange af de rigtig gode hold var med, så det var et stævne der på forhånd var set frem til med spænding fra drengenes side. På forhånd så det svært ud for Bror, Oscar-Emil, Vleron, Frederik og Sixten, i en gruppe der blandt andet rummede de dygtige drenge fra BSV, ud over Birkerød og Tårnby. Frem lagde ud mod BSV, og som så ofte før var drengene slet ikke klar i den første kamp. BSV er bestemt dygtige - både med og uden bold, de spiller med stor tålmodighed og har to spillere der hæver sig markant over gennemsnittet af gode spillere. Mod sådan et hold går det ikke at løbe rundt uden gejst og vilje, og da denne indledende kamp endte 4-0 til BSV, tror jeg mere end én tænkte, at i dag ville det blive tre hurtige kampe og i bad – selv om vi vidste at BSV er markant bedre end de to andre hold i puljen. Sådan kom det dog heldigvis langt fra til at gå. Allerede i anden kamp mod Birkerød var drengene oppe i sædvanligt gear, og spillede Birkerød ud af banen, 7-1 stod der på tavlen efter de 7 minutter. Sidste kamp i puljen var knald-eller-fald, både Tårnby og Frem havde slået Birkerød og tabt til BSV. Der blev aldrig spænding i denne kamp, hertil var Frem for overlegne fra første fløjt, og selvom tavlen ’kun’ viste 4-2 til Frem til slut, var der aldrig spænding om udfaldet. Disse to sidste puljekampe havde vist flot og hurtigt kombinationsspil, højt og velkoordineret pres på modstanderen, flotte mål og sikkert forsvarsspil. Selvtilliden var således tilbage til de efterfølgende knock-out kampe.

Første mellemrundekamp var mod FA 2000, der havde vundet deres pulje. Lige fra starten lagde Frem et massivt pres på FA, der kun sporadisk fik bolden over midterlinien, og når de gjorde, var det spark ud af egen forsvarszone. Et af de sjældne besøg på Frems banehalvdel udmøntede sig desværre i en scoring, men med over 5 minutter at spille endnu, fortsatte Frem-drengene blot det massive pres, og fik retfærdigvis udbytte af to af deres mange chancer, så kampen endte 2-1 til Frem. Anden mellemrundekamp var mod Næstved, der ikke fik et ben til jorden. 5-0 i en ensidig forestilling, hvor Næstved ikke kunne spille sig ud af det høje pres som Frem lagde. Kombinationerne flød når Frem havde bolden, og genpresset blev lagt med det samme, når bolden blev mistet. En kamp der viste hvor godt drengene supplerer hinanden, hvor mange strenge holdet har at spille på, når det kører for dem.

Pladsen blandt de 6 bedste var hermed sikret, og semifinale-spillet blev afviklet med to puljer på hver tre hold, hvor alle spillede mod hinanden. Frem fik fornøjelsen af Brøndby og Tune i deres semifinalepulje, og lagde ud mod Brøndby. Ved stævnet i dag var der to hold der kunne spille sig ud af Frem-drengenes pres, og det ene var Brøndby. (Det andet naturligvis BSV, skønt der måske ikke havde været tale om så meget pres i dagens første kamp…) Brøndby scorede alle tre mål ved at overløbe/overspille Frem på egen halvdel, og lægge en dyb bold op i Frems venstre side, og sparke bolden ind. Enkelt, simpelt, effektivt. Kampen endte 3-0 mod en modstander der stadig i de fleste kampe vil slå vores drenge, hvorfor det også var rimeligt at det var dem der blev det ene hold i dagens finale. Kampen mod Tune kom således til at dreje sig om en plads i ’taberfinalen’, og her hev drengene sig selv op ved hårrødderne og vandt 3-2 i en dyst hvor Frem sad på det meste, førte det meste af tiden og spillede det bedste fodbold, men hvor der kom unødig spænding til sidst, og sejren først blev sikret i sidste minut.

Stævnets næstsidste kamp blev kampen om 3.pladsen, og her havde Frem revanche til gode mod Solrød, som de havde tabt knebent til i årets første indestævne-finale, og som de gik helt ned imod i en enkelt halvleg i årets Champions League-turnering kort før jul. Kampen viste at Frem er det bedste af de to hold til at spille indendørs (Solrød har allerede vist i CL, at de endnu er en smule bedre til 7-mands). Fra starten var det Frem der var spilstyrende og selvom trætheden stod malet i drengenes ansigter, rakte både evner og fightervilje til en komfortabel 4-2 sejr, i en kamp som Frem styrede fra start til slut. Stævnets sidste kamp stod mellem de to eneste hold der var bedre end Frem i dag, og her slog BSV Brøndby 2-1 – stort tillykke til dem. Præmieoverrækkelsen blev en festlig afslutning på et superflot og professionelt afviklet stævne: de stolte drenge modtog flotte pokaler for 3.pladsen, og som en ekstra appelsin i turbanen, og et resultat at hele holdets flotte præstation, blev Sixten kåret som bedste spiller i kampen om 3. pladsen. Denne hæder udløste en fjernstyret helikopter og kommentaren ”Jeg ville sgu’ hellere ha’ haft en fodbold” fra den stolte helikopterejermand. Stort tillykke herfra til alle drengene for en virkelig flot præstation.

Dagen blev festligt afsluttet på Vestergade, med pizza, sodavand, snak, leg og hygge. Tak for besøget fra os i Roskilde.

Ref. Stig 

Indendørskampe Mod Herfølge 6/1-2011 09-01-2011
Det nye år blev skudt igang med kampe mod en rigtig dygtig modstander. Udover flere 4 : 4 kampe, blev der også spillet 7 mands indendørs.
Vi er Bk Frem - Ægte København.